Selvom det i 100 år har været muligt at fremstille tekstiler af syntetiske fibre, har vi hos maaho valgt at gå naturens vej. Det har vi valgt af flere grunde.

Ægte tekstiler, som kan udvindes i naturen, har for det første en helt bestemt følelse. Når du rører ved en dug af bomuld eller hør - de to typer tekstiler vi bruger hos maaho - så kan du godt mærke forskellen. Kvaliteten er langt bedre og hver fiber er fra naturens side unik.

For det andet er alternativet til naturen,  syntetiske og kunstige fibre, som oftest laves af plastik. Hos maaho ser vi ingen grund til at være mere afhængige af plastik end verden allerede er. Det er langt bedre at gå naturens vej.

Damask af 100% bomuld

Mange af vores duge, bordløbere og servietter er damask af 100% bomuld. Bomuld er i forvejen et fantastisk materiale at arbejde med, og det kan utrolig mange ting. Vi vælger hos maaho at bruge væveteknikken damask, da det giver en helt særegen glans, stor styrke i stoffet og et dejlig blødt produkt.

Damaskteknikken kan spores helt tilbage til Han-dynastiet i Kina, hvor de smukkeste silkestoffer blev damaskvævet. En rejse langs Silkevejen til Orienten, hvor det kinesiske silke også var eftertragtet, førte væveteknikken til den syriske by Damaskus, hvor damaskteknikken fik centrum - og derfra også sit navn.

Fibre, som damaskvæves, bliver til tekstiler med tætte, fine tråde. Overfladen er blank og mat, fordi de tværgående tråde og de langsgående tråde skaber et balanceret mønster.

Det bomuld, vi bruger i maaho, væves hos et eksternt væveri, som vi har udvalgt omhyggeligt. Vi har valgt ikke at overfladebehandle vores Damask med kemiske stoffer, så vi kan holde processen så naturlig som mulig. Vi bruger derfor også Indantherene til at indfarve vores damaskprodukter, som er økologiske farvestoffer, som sikrer en høj lysægthed.

Alt vores maaho Damask har en vægt på over 220 gram pr. kvadratmeter, som er den højeste kvalitet på markedet til duge, bordløbere og servietter. Fra vores side er det et bevidst valg, for kvalitetens og æstetikkens skyld. Din dug vil falde smukkere om bordet og ikke være gennemsigtig. Derudover vil Damasken holde sin smukke farve, selv efter mange vaske.

100% hør

Et andet naturmateriale, som vi elsker at arbejde med, er hør. Det er et stærkt materiale, som både er smukt naturligt og farvet. Man har fundet farvede hørfibre i Georgien, som kan dateres til år 34.000 f.v.t., så det tør siges, at der er tradition for at udvinde hør til holdbare tekstiler.

maaho hør bliver enzymvasket inden det væves for at sikre at stoffet er blødt, har en solid tyngde og nærmest ikke krymper efterfølgende. Herefter væves og farves fibrene. Hos maaho synes vi heller ikke, at det er nødvendigt at overfladebehandle tekstilet med alskens kemikalier. Vi foretrækker at vores ægte stoffer er så naturlige som overhovedet muligt.

Vores maaho hør har en vægt på 255-265 gram pr. kvadratmeter (Santa dog 220 g). Din dug falder tungt, blødt og lækkert over dit bord.

Kvalitet og kontrol

Vi har høje krav til kvaliteten af vores hørduge såvel som vores damaskduge - og sørger derfor for, at stoffet har så høj en farve- og lysægthed som muligt. Til trods for det, bleges hør og bomuld let, og derfor skal tekstilerne helst ikke udsættes for direkte sollys.

Inden dine maaho produkter sendes til dig, sørger vi selvfølgelig også for at kontrollere produkterne - både når det ankommer fra væveriet, når stoffet skal klippes og når det ligger færdigsyet og klart til dig.